Om Flensted

Sammen skaber vi
bedre måltider

Hos Flensted mener vi, at de bedste måltider skabes i fællesskab. Vores dedikation til samarbejde vises tydeligt i vores daglige arbejde, hvor medarbejdere fra over 10 forskellige nationaliteter på tværs af vores afdelinger sammen bidrager til at forbedre og innovere vores fødevareproduktion. Vi er stolte af vores arbejdsplads, hvor sammenhold, jordforbindelse, ordentlighed og vindermentalitet er kerneværdier og dermed kendetegner måden, hvorpå vi driver virksomhed.

Læs mere

Foodservice

Kartoffeloplevelser til professionelle køkkener

Vores foodservicesortiment er omhyggeligt udviklet til professionelle køkkener, der ønsker at imødekomme nutidens kulinariske trends og ambitiøse forventninger. Vi tilbyder en bred vifte af kartoffelprodukter, som køkkener selv kan tilpasse og kombinere efter egne præferencer, så der er mere tid til at udtrykke kreativitet og sikre en unik gastronomisk oplevelse for gæsterne.
Uanset om du søger enkeltstående komponenter til at skabe dine egne retter eller komplette løsninger, der kræver minimal forberedelse, har Flensted foodservice det rette kartoffelprodukt.

Læs mere

Detail

Bredt sortiment til de danske detailkæder

Vi er stolt leverandør og partner til de danske detailkæder på private label og mærkevarer.
Med dedikerede rødder plantet solidt i den jyske muld, arbejder vi tæt sammen med lokale kartoffelavlere for at sikre, at vores produkter altid lever op til de højeste standarder.
Vores sortiment spænder bredt fra flødekartofler og friterede kartoffelprodukter til kartoffelsalater, pommes frites og rå kartofler – Til hver en tid stræber vi efter at bevare smagsoplevelsen og kvaliteten så tæt på hjemmelavet som muligt til glæde for forbrugerne.

Se vores produkter

Industri

Kartoffelkomponenter til videreforædling

Vi leverer og samarbejder med Europas største producenter af frosne og kølede færdigretter. Vi arbejder målrettet på at etablere langvarige partnerskaber baseret på tillid og ordentlighed – altid med kvalitet for øje. Vores dygtige sælgere står klar med rådgivning, så vi sammen finder de perfekte kartoffelkomponenter, der opfylder kravene til videreforædling, og som kan sikre, at slutbrugerens madoplevelse forbliver så tæt på hjemmelavet som muligt.

Læs mere

Kundeservice

Ønsker du at komme i kontakt med os, er du altid velkommen til at henvende dig til vores kundeservice. Udfyld formularen eller giv os et kald.

Kontakt os

 

 

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.