Flensted

Kantinens nye normal

Flensted er en del af kampagnen ”Kantinens nye normal”, som sætter fokus på, hvordan corona har ændret hverdagen i mange af landets kantiner. Igennem en serie af 6 film dykker Per Mandrup, gastronom ved Culinary Institute by VejleErhverv, ned i emnet og giver sine bedste råd til, hvordan situationen kan vendes til noget positivt. Det handler blandt andet om at turde ryste posen og vise fagligheden på nye måder.

Kantinens nye normal
#1 – Introduktion

Corona har ændret hverdagen for de fleste kantiner over hele Danmark. Hvordan ser fremtiden ud? I denne serie af i alt 6 videoer dykker vi ned i dette område sammen med gastronomen Per Mandrup fra Culinary Institute by VejleErhverv.

Kantinens nye normal
#2 - Front Cooking

I kantinerne taler vi om ’the new normal’ efter corona, og hvordan der stilles nye krav til både tid og ressourcer. Det sætter vi også fokus på i denne film, hvor vi igen stiger op i helikopteren sammen med Per Mandrup. Her giver Per gode idéer til, hvordan du med blandt andet ’front cooking’/’stationary cooking’ kan frigive mere tid i køkkenet. I filmen møder vi også Anders. Han er kok og viser helt praktisk nogle enkle retter, som egner sig godt til 'front cooking'/'stationary cooking'. Retterne er lette at tilberede i køkkenet og kan varmholdes foran gæsten. I filmen ses vores rodfrugtsblanding.

Kantinens nye normal
#3 – Personalisering

Denne tredje film i rækken stiller skarpt på, hvordan du kan opnå mere effektivitet i køkkenet og samtidig skabe mulighed for personalisering af retterne samt mindske madspild. I den forbindelse giver Per Mandrup sine bedste bud på, hvordan du med eksempelvis flere serveringsstationer og portionsanretninger kan øge flowet, og hvordan du samtidig kan skabe mulighed for personalisering. Vi møder også Anders i køkkenet, hvor han viser, hvordan en burger kan forberedes og herefter personaliseres med forskelligt tilbehør. I filmen ses vores råmarinerede rødløg og agurkesalat samt snittede salater.

Kantinens nye normal
#4 - Spar tid

I denne nye tid er der ekstra fokus på, at kantinerne skal kunne levere samme gode kvalitet men med færre ressourcer. Sammen med Per Mandrup ser vi i denne film nærmere på, hvordan man i kantinerne kan anvende deltilberedte produkter som et godt supplement i en travl hverdag. Vi besøger også Anders i køkkenet, hvor han viser, hvordan du med udvalgte deltilberedte produkter kan tilberede en smagfuld fiskesuppe med tilbehør i form af groft brød og sprødt grønt, der giver farve og tekstur. I filmen ses vores råmarinerede rødløg og snittet grønt.

Kantinens nye normal
#5 - Take Away

Med corona og de mange restriktioner, det har ført med sig, er hverdagen i de danske kantiner blevet udfordret. Per Mandrup giver i denne film et indspark til, hvordan du kan holde gang i køkkenet trods restriktionerne med take-away. I køkkenet ser vi desuden Anders tilberede og anrette en række forskellige retter, som kan give inspiration til nye arbejdsgange i kantinen - heriblandt også til julemenuen/julefrokosten. I filmen ses vores agurkesalat og snittet grønt.

Kantinens nye normal
#6 - Fremtidens Kantine

Vi er nu nået til den sidste film i rækken. Her får du de vigtigste pointer fra de øvrige film samt Per Mandrups bedste råd til, hvordan du får din kantine godt igennem corona-tiden. Vi opfordrer alle til at tage udfordringen op og gribe de muligheder, som den nye situation byder på. I en tid som denne handler det i høj grad om at tænke kreativt og ud af boksen. På den måde kan situationen bruges konstruktivt til at skabe udvikling. Det, håber vi, at disse film har givet god inspiration til. I filmen ses vores linsesalat med soltørrede tomater og lime.

Du kan også se kampagnen på MLDK’s online platform madværkstedet.dk

Besøg Madværkstedet ›