Flensted

Key Account Manager – Eksport, Nordeuropa

9. september 2021

Er du ‘sulten’ – og kan du lukke en aftale?

Dine perspektiver
Flensted tilbyder dig et job, hvor du får ansvar for at fastholde og udbygge salget til stærke aktører i den nordeuropæiske fødevarebranche, særligt med fokus på BtB. Du får altså her en unik mulighed for at arbejde med hele virksomhedens produktportefølje og kompetencer. Jobbet giver dig mulighed for at arbejde selvstændigt med en høj grad af frihed og samtidig indgå i et effektivt samarbejde med kompetente kolleger, med det fælles mål at tilbyde de kvalitetsprodukter, som efterspørges. Med et strategisk og helhedsorienteret mindset skal du forhandle samarbejdsaftaler, der skaber værdi for både kundens og vores forretning. Du får, med reference til salgsdirektøren, en central rolle som sparringspartner for såvel kunder og kolleger. Hos Flensted bliver du en del af en kultur, der er karakteriseret ved viljen til at finde løsninger, en uformel og direkte tone og ikke mindst; godt humør.

Dine resultater
Du skal først og fremmest udvikle salget. Du er ‘sulten’ og kan lukke en aftale. Du vil kæmpe for, at Flensteds gode produkter bliver det naturlige valg. Du styrker tilliden til virksomheden som en seriøs og ansvarlig samarbejdspartner, og du sikrer, at kunderne oplever dig som en tilgængelig, løsningsorienteret og ordholdende ambassadør for Flensted. En ambassadør, der kontinuerligt arbejder på at skabe værdi i markedet. Det er endvidere vigtigt, at du internt i virksomheden søger indflydelse og viser dig som en god holdspiller, der gerne deler din viden og dine erfaringer og løbende bidrager med inspiration.

Dig
Det er et krav, at du har international erfaring med BtB salg på det Nordeuropæiske marked.
Du er opsøgende i din tilgang og har skabt gode salgsresultater, ikke mindst i kraft af din forståelse for kundens forretning. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men passion for fødevarer og madlavning vil være et aktiv. Du er kommercielt tænkende, resultatorienteret og vedholdende, og du er stærk på mundtlig og skriftlig kommunikation. Som person er du ihærdig med et højt energiniveau og har en jordnær og behagelig personlighed. Du er top-motiveret for opgaven, brænder for at skabe værdi for Flensted og ikke mindst for Flensteds kunder. Rent sprogligt kommunikerer du flydende på både dansk, tysk og engelsk, i skrift og tale. Dine privatforhold tillader en rejseaktivitet i niveauet 50-70 dage årligt.

Vi tilbyder
Hos Flensted får du mange gode og dygtige kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen i fællesskabet, og hos Flensted tilbyder vi dig et job, hvor du får mulighed for at gøre det, du er bedst til; et job hvor du får ansvar og indflydelse – hvis du vil og kan. Vores hovedkontor er beliggende i smukke omgivelser i Skovlund, nær Ansager, og når du ikke er på kundebesøg, vil din daglige tilknytning være på hovedkontoret, hvor du får en bred berøringsflade.

Ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Lars Brovil på 76 98 50 50 eller mobil 40 44 04 78 og vi modtager gerne dit motiverede CV på vores mail på flenstedHR@flensted.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

Flensted Food Group A/S holder til i 7. kartoffelrække i Vestjylland. Her sætter vi en ære i at levere måltidsløsninger af høj kvalitet, som hver eneste dag skaber spiseglæde hos danskerne.