Flensted

Nyt fra Flensted

Én samlet salgsorganisation i Flensted Food Group A/S


Flensted Food Group omsætter convenience kartoffel- og grøntsagsprodukter for godt en halv milliard kroner, og samler nu sine 2 salgsstyrker i ét salgsteam, der skal styrke virksomhedens markedsposition.

Marked i udvikling kræver fornyet salgsindsats
Lene Rasmussen har siddet i stolen som administrerende direktør med ansvar for Flensteds kommercielle aktiviteter i godt 6 år. I den periode har markedet for convenience fødevarer udviklet sig markant indenfor alle salgskanaler, og Lene Rasmussen ønsker nu at styrke virksomhedens salgsindsats for at sætte sig på en endnu større andel af det voksende marked. Derfor eksekverer virksomheden nu på en ny kommerciel strategi, som bl.a. omfatter ét samlet salgsteam.

Holdindsats skal sikre gode kundeoplevelser med øget værdi
Teamet ledes af sales director Lars Brovil, der nu har det overordnede ansvar for alt salg til foodservice-, detail- industri- og export kunder. ,,Min opgave er at sikre hurtig og ensartet eksekvering af vores nye kommercielle salgsstrategi på tværs af alle salgskanaler, så vores kunder oplever den øgede værdi og samme gode kundeoplevelse – uanset hvem de er,” siger Lars Brovil og fortsætter: ,,Det er en kæmpe holdindsats, vi nu går i gang med, og det glæder jeg mig meget til at præsentere vores kunder for”.

Som konsekvens af den nye salgsorganisation er Leif Østergaard fratrådt sin stilling i virksomheden.