Ingredienser
- Flensted hvidløgs kartoffelsalat
- Asparges
- Squash
- Purløg
- Bagte cherrytomater med stilk
- Persille
- Smør
- Hasselnødder
Tilberedning
- Vend asparges i en skål m. olivenolie, salt og peber. Grill på en meget varm pande i ca. 2 min.
- Skær squash i den ønskede størrelse og form (ca. 2-3 cm i tykkelsen). Vend i en skål med lidt olie, salt og peber. Grill på en varm pande i 1-2 min. på hver side. Kan evt. bages ved 200 grader i 5-6 min.
- Lad tomaterne sidde på stilken. Prik et lille hul med en urtekniv i toppen af hver tomat. Hæld olivenolie udover sammen med lidt salt og peber. Bag i ovn ved 175° i ca. 8-9 min.
- Smelt smør på en pande. Hak hasselnødder groft og rist dem 2-3 min. på panden ved middelhård varme. Køl og dræn på et stykke køkkenrulle.
Anretningsforslag
- Vend grøntsagerne sammen med kartoffelsalaten, når de er kølet (gem evt. ¼ af grøntsagerne samt de bagte tomater til pynt).
- Anret i en skål eller fad.
- Fordel de sidste grøntsager på toppen.
- Pynt den færdige ret med persille, purløg, de bagte tomater og hasselnødder.